Viser opslag med etiketten knapper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten knapper. Vis alle opslag

fredag den 24. januar 2014

Slikposer fyldt med Liberty

Jeg er i gang med at forberede mig til AOH messen i Rødovre, 31. jan - 2. feb,  hvor jeg skal ud og vise ansigt og fortælle om Syskolen.
Jeg har lavet et seriøst bjerg af Liberty knapper i alle mulige forskellige farver og størrelser, som kommer med der ud, til salg. Poserne indeholder 20 knapper og er sorteret lækkert i farver og sælges assorteret

Jeg tyvstarter salget her. Det er desværre ikke muligt selv at vælge farver i netshoppen, men kom til Rødovre så kan du selv føle og vælge.

søndag den 25. august 2013

Knapper

Der er igen sat lidt knapper til salg i shoppen

onsdag den 21. august 2013

Dagens gode tilbud

Der var vist mange som ikke var hurtig nok på tasterne sidst, så nu har jeg har fundet endnu en bunke med lækre knapper frem igen og lavet lykkeposer med alt godt fra knappefabrikken.....
Køb dem her


torsdag den 15. august 2013

Liberty knapper

Er allerede kommet i efterårshumør....Det ligger lige en dæmper på humøret og farverne bliver mørkere
Jeg har købt nyt smukt print købt hos liberty.co.uk og lavet knapper af en lille rest.
Pga et mega herre nederen indbrud, hvor bl.a. mønsteret til min quiltede jakke blev stjålet, hos Nanna (som hjælper med at lave nogle af mine mønstre),  - er jeg for 117 gang atter i færd med at sy quiltede jakker op i alle størrelser - dvs 8 stk igen igen igen..... havde ellers lige syet og rette - en voldsom process som jeg næsten ikke magter at gøre igen..... men jeg må op på hesten...som man siger.
Den første bliver i dette print som hedder Rachel de Thame B
Knapperne er 32 linier og kan købes her

torsdag den 27. juni 2013

Knapper i lykkeposer

Jeg har en uoverskuelig stor bunke lækre stofbetrukne knapper som jeg helt ærligt ikke gider bruge meget mere tid på. Nu skal de videre. Det tager oceaner af tid at oprette særskilte annoncer for de forskellige print og størrelser. det skal sættes i sirlige systemer med numre, tal og pis&papir...... så nu ryger de afsted i poser med 20 styks. Du kan købe dem til en meget fordelagtig pris her
Normalt sælger jeg dem for 8 kr stykket, så der er lidt at spare. Til gengæld er det ikke muligt selv at vælge størrelse og farver - jeg har pakket dem helt tilfældigt i poser.
Der er flest i mellem-stor størrelse (32-50 linier). Ikke alle er Liberty (men de fleste) så der kan forekomme andre sjove variationer.

onsdag den 13. marts 2013

Knap

Der er lagt lidt flere knapper til salg i min butik

tirsdag den 5. marts 2013

Yndig vintage

De er slået i det fineste af det fineste vintage Liberty silke - køb dem her

mandag den 4. marts 2013

Stjerner

Så er der kommet lidt flere knapper - du kan købe dem her

Liberty knapper

Har lagt lidt (meget lidt) knapper til salg i shoppen - der kommer flere hen ad vejen.

mandag den 17. december 2012

Hårspænder - flere virkelig nemme julegave ideer.

Man kunne også få lov at gå amok på min knapmaskine. Kun fantasien sætter grænser. Fx er der her halvkugler på hårnåle i bunkevis (8 kr pr stk). Det vildeste tagselvbord af stofrester - umuligt at begrænse sig.
Wenche og jeg drak morgenkaffe og gik amok i stofbunkerne - det kom der dette dejlige kaos ud af....
Stadig pladser på juleworkshoppen. Tilmelding på marapytta@gmail.com.
Læs mere her

mandag den 30. april 2012

Nye knapper

Har lagt en masse nye knapper i shoppen.
Flere følger.


søndag den 22. april 2012

Ægte knapfabrik

Lilly: Moar, skal vi ikke lege at vi arbejder på en knapfabrik?
Mig: Jo, lad os det.....eller ved du hvad? Det ER jo en knapfabrik og du arbejder jo faktisk på min knapfabrik!
Lilly: Altså en ÆGTE knapfabrik??
Mig: JA, bare kom igang!
Lilly: HÅrh!

Køb knapperne fra egen farik her

lørdag den 21. april 2012

5 på stribe

Der er stadig masser af smukke Liberty knapper til salg i shoppen. De sælges på et kort med 5 stk ad gangen, for 60 kr inkl porto. Der er flere forskellige størrelser at vælge imellem.

fredag den 20. april 2012

Liberty knapper til salg

Så er der masser af knapper i shoppen!
Man kan kun betale med paypal men er det umuligt for dig så skriver du bare en mail med din bestilling til marapytta@gmail.com

søndag den 18. december 2011

Kære Lindhardt

Pludseligt en dag kom der en mail fra Lindhardt som skrev at han kunne forstå, at jeg var glad for knapper og at han tilfældigvis havde en Astor knapmaskine stående i kælderen med samtlige knapstørrelser??????
Han påstod at han havde en computer og at han inde i den havde han fundet mig og ville spørge om jeg ville købe hans afdøde mors knapmaskine, hun havde nemlig i sin tid haft broderiforretning og havde tjent lidt ekstra ved at lave knapper i de sene aftentimer???????

ØHMMM JA!!!!!!! Er du da gal, JA!!!

Men det var i Vejle og hele molevitten skulle afhentes....det kunne ikke sendes....åhhhh....jeg har ingen gode forbindelser i Jylland....så jeg vendte lige dilemaet med Wenche. Hun havde selvfølgelig en idé!!!
Hun skulle tilfældigvis køre til Jylland for at hente ca 7 tons stof hos Karen og tilbød at slå inden om Vejle!!!!
Endnu en gang er Wenche min redningskvinde, ligesom hun var den gang den hæslige fredag i juni 2010!!!
Og hvilket vidunder jeg nu er den LYKKELIGE ejer af, kan slet ikke beskrives. Der er den sirligste orden i ALLE kasserne, der mangler ikke en dims selv om det helt sikkert har mange år på bagen og det hele helt sikkert har stået læææænge i en kælder. 
Føler mig som den heldigste i verden, jeg har altid ønsket mig sådan et monstrum. Jeg er SÅ glad. Nu skal der frem over leges med knapper i lange baner og alle dem der kommer på workshops kan lave alle de knapper de vil til deres quiltede jakker eller andre påfund! Jeg tror ikke jeg løber tør de næste mange år, for der er kassevis og bunkevis af knapper og dele i alle tænkelige størrelser!

TAK kære Wenche, for hjælpen og TAK Lindhardt fra Vejle - tænk at det lige var mig du fandt.

søndag den 28. august 2011

Oldemors knapper

Jeg har arvet min oldemors dåse med knapper. Kan mærke at de betyder helt vildt meget for mig. Jeg har leget rigtig meget med dem som barn og føler jeg kan huske hver enkelt af dem. Jeg bliver da helt lykkelig inden i når jeg nu ser min egen datter sidde dybt begravet med knapper ud over hele gulvet. 
Jeg har altså noget med knapper.