SYSKOLEN

Her kan du læse hvordan man går på syskole her i Marapytta kælderen på Vesterbro.

1: Symaskine
Du skal selv have symaskine med. Du må til gengæld låne min overlocker og kan få en introduktion til den hvis du ikke har prøvet det før.

2: Værktøj
Du skal selv medbringe værktøj, saks, opsprætter, målebånd o.lign.

3: Materialer
Du skal som udgangspunkt selv medbringe alle materialer. Jeg har dog et lille  begrænset udvalg af stof og div sytilbehør som sælges fra syskolen hvis du står og mangler. Når vi ses hjælper jeg meget gerne med materiale forbrug til dine projekter hvis du har brug for det - ikke pr. mail eller telefonopkald.

4: Mønstre
MARAPYTTA mønstrene må du bruge frit når du er på holdet.
Jeg sælger ikke mønstrene på syskolen.
Jeg hjælper dig til gengæld gerne med at lave dine egne mønstre.
Er du interesseret i mønstrene fra bøgerne, kan du selv købe bøgerne - det gøres let på nettet.
Dette nævnes desværre af nød: Jeg ser skævt til snyd og bedrag. Synes ikke om at du klipper stof ud efter mønsterene for så at tage dem usyet med hjem med henblik på at tegne dem af.

Alle Marapytta mønstre er mine og må kun bruges til privat brug - dette forventer jeg bliver overholdt.
Det er altså ikke ok at videre sælge ting der er syet på syskolen med Marapytta mønstrene.

Der kan være ting jeg viser på bloggen som ikke er tilgængeligt på syholdene.

5: Hygge
Du kan drikke alt det the og kaffe du har lyst til og der vil være mælk i køleskabet.

6: Hold
Hver onsdag fra 10-13 (babyer er velkomne)
Hver  eller hver anden onsdag fra 18.45-21.45
Hver  eller hver anden torsdag fra 18-21

Du følger enten et hold hver uge, dvs der er altid kun 4 gange på en måned
Går du hver anden uge følger du enten de ulige eller lige uger, altid kun 2 gange på en måned.
Hvis der er en ekstra tirs, ons eller torsdag i en måned springes den sidste over.
På dagholdet om onsdagen kan man kun gå hver uge eller dele en plads med en veninde.


7: Kontakt
Esbern Snares Gade 22, kld
1725 Kbh V
Mobil 26249656
Mail: marapytta@gmail.com

8: Betaling:
Du betaler en måned ad gangen.
Går du hver uge koster det 1000 kr
Går du hver anden uge koster det 500 kr
Beløbet skal være indbetalt senest d.1 i hver måned. Mail med konto nr sendes ud hver måned.

9: Afbud, sygdom, ferie mm
Kan du ikke komme på hold som aftalt kan jeg desværre ikke tilbyde hverken penge tilbage eller ekstra undervisning en anden dag. Er du forhindret og ved det på forhånd er du meget velkommen til at bytte med den af de andre fra holdene.
Benyt evt facebook gruppen Marapytta Syskole - her skal du ansøge om at blive medlem, da det er en lukket gruppe.

10: Når du vil stoppe igen?
Når du har fået en plads på et af holdene er pladsen din så længe du har lyst til at være med.
Du skal betale for hver måned også selv om der er gange du ikke kan komme.
Ønsker du at stoppe send mig blot en mail senest d. 15. i måneden så jeg har mulighed for at finde en ny til pladsen. (dvs man kan ikke skrive en mail fx. d. 27. juli og så slippe for betaling for august, bare et eksempel...)
Ønsker du at holde pause, kan du komme til at stå på ventelisten og få tilbud når der dukker nye pladser op.

11:Venteliste
Ønsker du at blive skrevet på ventelisten skal du skrive til marapytta@gmail.com
Får du et tilbud om en plads skal du svare inden 24 timer ellers bliver pladsen tilbudt den næste på listen.
Takker du nej ryger du nederst på listen.
Svarer du ikke på tilbudet bliver du slettet fra listen igen men er selvfølgelig altid velkommen til at blive skrevet på igen.

12: Procenter
Du får 10% i City Sycenter i Valby når du er elev på et af holdene.

13: Symaskiner
Vi har et begrænset antal symaskiner som I kan låne, det koster 100 pr gang, hvilket skal betales kontant på dagen. Du har mulighed for at reservere en maskine inden du kommer til syning ved at sende en mail dagen inden du kommer. Maskinerne udlånes efter først til mølle princippet.