I hvert fald min!
Ikke i dette stof, det er bare en prøve/prototype, men i en hel masse forskelligt blomstret i alle mulige dejlige sommerfarver.
Når konstruktørerne og jeg er færdige modtager jeg bestillinger, men meget mere om det senere når jeg er nået lidt længere i udviklingen.
Kjolen kommer til at hedde Caramel kjolen. Inspirationen kommer fra en gammel fin Cacharel kjole fra 70´erne. Den blir både til os voksne damer, unge frøkner og alle de søde små piger.
Den er så fint konstrueret med forskudte baner, vidundeligt brus i skørtet, god facon understreger kroppens former og der er plads til lidt af hvert uden at den er et telt (som jeg må sige originalen er, på en meget uklædelig måde!).
Alle var begejstrede på torsdagsholdet igår! Deres unger er også snart så velklædte i mors hjemmesyede gevanter at det må være på tide at de kommer igang med noget til dem selv.
Ser det for mig. Til sommer. Alle iført hjemmesyet sommerkjole i alverden blomsterudgaver siddende ved hver deres symaskine igang med at sy endnu flere blomstrede sommerkjoler.