torsdag den 11. juli 2013

Et rigtig godt fif.

Jeg har lovet at skrive lidt om trådspændingen på symaskiner, men inden jeg gør det så vil jeg lige komme med et alt afgørende fif.

Hvis du syer med en gammel slidt nål hvor spidsen er blevet sløv eller har fået et hak, så kan du ikke indstille den perfekte trådspænding.
Det er en fejl hvis du tror at nålen kun skal skiftes hvis den knækker - en frisk nål kan gøre en verden til forskel.


Er din symaskine halvtrist og syer grimt - så kan et lille nåleskift gøre mirakler.
Hvis du har fået ny symaskine, anbefaler jeg også at du starter med at skifte den nål som sidder i fra fabrikken.

Den pakke som fulgte med fra fabrikken, har jeg ikke meget fidus til. Køb dem jeg anbefaler her.
En billig symaskine kan opgraderes en hel del ved at bruge nogle gode nåle.

Din nål skal passe til det materiale du syer i. Syer du i tyndt stof, fx. Liberty eller voille, skal nålen have et lavt tal - brug størrelse 70.  Syer du i mellem kvalitet a la almindelig bomuld eller fx babyfløjl, skal du lidt højere op og bruge størrelse 80. Har du kastet dig over de meget kraftige kvaliteter som fx. tyk denim eller canvas, skal du gå efter de høje tal - 90 eller 100.

20 kommentarer:

  1. 1000 tak for tip, lige hvad jeg manglede.

    Jeg er lige begyndt, at sy i jersey stof og min maskine er ikke en fancy fætter, men ved du evt. hvordan jeg skal indstille trådspænding og tråd længde, når jeg skal sy i jersey/strech.
    Hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Hej Mette
      Jeg vil tro at du bliver nødt til at benytte en søm beregnet til strækstof - det har de fleste maskiner. Det skal være en søm som er elastisk, ellers kan tråden knække når du begynder at gå med tøjet.
      Jeg kan desværre ikke komme med et gyldent råd om trådspænding og stinglængde i dette tilfælde, jeg vil dog generelt sige at jeg ikke anbefaler for små sting, det ser mere hjemmesyet ud og kan blive meget gnidret af små sting.

      Slet
  2. hvis jeg må komme med yderlige råd, så husk at bruge quiltenåle til quiltning, specielle nåle til strækstoffer (jersey, strik, rib mm.) denimnåle osv. Der findes et hav af nåle og det er der en god grund til.
    Hvis man køber de nåle du viser på billedet er der endda koder på nålen. dvs. dem med gult bånd omkring er til stræk.
    Husk også at der er forskellige tvillingenåle til bomuld eller til stræk.
    Og til sidst - jeg klagede min nød over de små tal på nålen til min erfarne mor, som så fortalte at der jo er lup i plastikcoveret over nålen. Bare til orientering, hvis andre heller ikke skulle have opdaget det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ok...den med lup i plastikcoveret anede jeg ikke. Det er DÆLME smart!!! Det må afprøves! Tusind tak for tip:-)
      Jeg er dog ikke helt enig med dig i at det er godt at investere i alle de forskellige nåle. Mine maskiner syer upåklageligt med de helt almindelige universalnåle. Til gengæld er det en ide´ at give dem en chance hvis man først har prøvet universalerne men ikke kan få det pænt.
      Jeg har én gang prøvet en maskine som ikke ville quilte med almindelige nåle, det ville den til gengæld gerne med quiltenålene - men jeg har aldrig siden været udsat for at det var nødvendigt at anvende specialnålene.

      Slet
    2. Fordelene ved stræknålene er at de har en afrundet spids, så de ikke skærer tråde over og dermed ødelægger strækeffekten, de "glider" mellem trådene - med universelnåle sker det at sting springer over i strækstof, men det har jeg aldrig været ude for med stræknåle (hvis man kan kalde dem det).

      Men som navnet siger, så dur universalnålene til det meste...
      Tænk, hvor det er dejligt med blogs og alle de fif, der bliver delt!
      Jeg ville aldrig være kommet så langt med syning uden alle den viden, der er at hente på div. blogs.

      Slet
    3. Ja, det er nemlig rigtig fantastisk:-)

      Slet
  3. Hej Line.
    Dejligt som du øser ud med gode fif for tiden. Kan kun give dig ret angående overlocker - elsker min (Bernina 800DL), og jeg knuselsker min nye symaskine, som nu har et år på bagen, og som lige har færdiggjort den 4. Marapytta-jakke, det er en Pfaff, købt på din anbefaling, og jeg har ikke fortrudt. Angående nåle, åh ja skift skift skift - syglæden er det meget skønnere, når der er ny nål i maskinen.
    Dejlig dag til dig, du søde.
    Hilsen
    Karen

    SvarSlet
  4. Velbekomme, søde Karen. Hvordan gik det med Mormors jakke? Blev hun glad?
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh, den kære jakke blev færdig i mandags, og den er nu på vej til farmor, hun glæder sig og er meget beæret over, at barnebarnet ville sy til hende. Du kan se billeder af den ovre hos mig på Hottentotten.
      Solskinshilsen
      Karen

      Slet
    2. Den er jo simpelt hen blevet så flot, Karen! Glæder mig til at høre om den passer hende. Krydser fingre:-)

      Slet
  5. Tusind tak for gode tips og insiderviden til både overlocker, symaskine og nåle :) Jeg tror, min gamle Phaff (arvet fra min mor, der købte den som håndarbejdslærer-studerende i 70erne), kommer til at overleve så længe den kan. Den er ren mekanik, metal all over, og det eneste, som er blevet skiftet er den lille plade i foden, som var slidt igennem efter 40 års brug. Den kan ikke alt muligt fancy, men den fungerer upåklageligt. I stedet vil jeg spare sammen til og ønske mig en lækker overlocker, så jeg også kan kaste mig ud i jersey og få et pænt resultat. Og investere i lidt flere nåle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som en god ide med opsparing til overlocker! De gamle Pfaffer er noget af det bedste som nogen sinde har være på markedet.....så vær du bare rigtig glad for din!

      Slet
  6. Er det det nummer der står i bunden af pakken? Altså fx 80/10 eller hvor skal man kigge. Jeg har fået ET HAV af nåle af min mor og jeg aner ikke hvad de kan :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det. På nogle af dem står der også fx denim eller stretch. Men tallene, 70-80.90 osv indikerer hvilken tykkelse nålen har.

      Slet
  7. Jeg kan anbefale topstitch nåle hvis man syr stikninger med fx sysilke. De har et lidt større øje og på den måde glider tråden fint.

    SvarSlet
  8. Hvilke nåle er det du linker til, det virker vist ikke?

    SvarSlet
  9. tusind tak for godt fif med nåj :-)))

    SvarSlet