torsdag den 22. september 2011

Tutorial- pæn kantebånds afslutning


Her en lille tutorial på hvordan du laver en rigtig pæn afslutning når du syer kantebånd på. Dette er sikker logik for nogen og for andre en a-ha oplevelse. Mange på mit syhold har i hvert fald været glæde af fidusen. (Se evt hvad jeg ævler om på billed 12)

Jeg har vist den før men har længe haft lyst til at skifte billederne ud så nu får I den lige igen i ny redigeret udgave.

God fornøjelse!
Start med at sætte en nål i som vist på billedet, præcis 1 cm fra kanten

Sy kantebåndet fast på VRANGSIDEN af dit sytøj., Start først ca. 5 cm fra enden, som vist på billedet. Altså de første ca 5 cm hænger løst.

Sy kantebåndet fast hele vejen rundt på dit sytøj

Når du nærmer dig nålen igen stopper du ca. 5 cm fra den og tager hele sytøjet ud ad maskinen.

Klip kantebåndet over så der nu er præcis 1 cm på begge sider af nålen som vist på billedet.

Læg de to løse ender af kantebåndet ret mod ret.

Sy de to ender sammen med præcis 1 cm

Fold ud.

Sy det sidste stykke kantebånd fast

Nu ser det sådan ud.

Fold kantebåndet og gør klar til at sy fast på RETSIDEN. Brug ALDRIG strygejern til denne del, brug altid KUN din negl eller din fingre til at glatte ud og forme med. Strygejern ødelægger formen på kantebåndet og det bliver vildt svært at sy pænt på!!

Det endelige resultet. Enderne er smukt syet sammen.

Og det bliver lige så smukt på bagsiden som på forsiden.

19 kommentarer:

  1. Mine kanter bliver altså ikke så pæne der :-)

    SvarSlet
  2. Tusind tak - det vil jeg lige skrive mig bag øret til næste gang jeg skal sy kantbånd på! Duer det også til ribkanter/ribrouleau?

    SvarSlet
  3. Det er det bedste tip jeg har fået og bruger det nu hver gang.!

    SvarSlet
  4. Tak! Nu har jeg to gange forsøgt mig med kantebåd, hvilket er gået ok, men hver gang har det været umuligt at få afsluttet ordentligt. Glæder mig til at afprøve dit tip, det er i hvert fald en letforståelig diy.

    SvarSlet
  5. Sådan gør jeg også, bortset fra, at jeg nåler kantebåndet fast hele vejen rundt først og syr enderne sammen, inden jeg går igang med at sy kantebåndet fast :)

    Hvordan du får syet så lige på begge sider, gad jeg så godt at lære, jeg har altid lidt større afstand fra stikning til kant på bagsiden, end jeg har på forsiden.

    SvarSlet
  6. jeg kan huske da jeg så dit "gamle" indlæg om kantbånd.. det var en virkelig TA-DA oplevelse, jeg bruger det hver gang, jeg syer kantbånd nu,
    og hver gang tænker jeg : så dejligt at der er folk derude der ønsker at øse ud af deres viden og erfaring. Jeg kan kun sende dig 1000 tak...
    Gitte

    SvarSlet
  7. Arhmen, du er da fantastisk. Jeg har faktisk tidligere prøvet at google kantebåndsafslutninger for at finde den dybe tallerken, men nu..... Tusind tak, det skal afprøves.

    SvarSlet
  8. Jeg har som Gitte også set dit tidligere indlæg om afslutning af kantebånd og havde netop også dén der AHAAA..... det er SÅDAN man gør ;o)
    Lige siden har mine kantbånd siddet lige i skabet! Tak fordi du deler og vejleder.. :)

    SvarSlet
  9. Har også her hos mig håbløst googlet rundt efter tips og tricks.TAK!!! Kunne dog også godt tænke mig at vide hvordan du styrer at sy den samme afstand til kant på båndet. Synes mit sejler ud og ind. Er der en bestemt fod du bruger? Nåler du hele vejen rundt inden du syr det sidste. En mere DIY på de sidste detaljer vil være prisværdig.
    Dorthe

    SvarSlet
  10. Hold da op!!
    Suk ikke at ha' vidst det;) Lige den del med lukningen har drillet mange gange..
    Tak fordi du er så sød at dele..:)
    KH Anne

    SvarSlet
  11. Den er nemlig bare rigtig god. Har brugt den "gamle" DIY flere gange

    SvarSlet
  12. Jeg splejser altid kantebånd diagonalt, så det passer med trådretningen. Synes det bliver mindre synligt.

    kh og tak for en superfin og inspirende blog

    trine

    SvarSlet
  13. Tusen takk for supert tips, dette har jeg lurt på. ☺

    SvarSlet
  14. Sidst du bragte denne DIY var det helt klart en kæmpe aha oplevelse :-) siden har jeg brugt den hver gang og nyder de flotte afslutninger... Meeen som andre af dine læsere, så lander mine stikninger sjældent helt så perfekt som dine.... Har du også et supermannds trix til dette? Nyder din blog - fortsat go' weekend -Anne

    SvarSlet
  15. Skønt skønt skønt, glæder mig næsten til at sy kantebånd imorgen!!
    Tak for en inspirerende blog.

    SvarSlet
  16. Kan du ikke ligge en video ud hvordan du får syet det så pænt på begge sider :-)

    SvarSlet
  17. Genialt!! Og nu har jeg lige syet kantebånd på min sidste kreation.. og samlingen blev IKKE god nok.. Argh!
    Nå.. jeg ser fremad.. (piller op)..

    :)

    SvarSlet