mandag den 20. september 2010

Dejlig dag med broderi+applikation hos Karen Marie Dehn

Har brugt hele min lørdag på at finde frem til min indre Lis Paludan.
Plantet i Karen Maries bløde hyggelig sofa sammen med en flok søde damer og med en stramajnål i hånden.
Jeg har altid haft et godt øje til Karen Marie og jeg synes hendes blog er en af de mest inspirerende. Fuld af beundring.
Jeg var så heldig at jeg i sidste øjeblik fik tiltusket mig en plads på en af hendes kurser. Det var hyggeligt og inspirerende og Karen Marie er knald hamrende dygtig. Hele arrangementet var bare så iorden. Hun får mine varmeste anbefalinger og alle mine forventninger blev særdeles opfyldt!

Jeg har aldrig broderet før og ikke særlig overraskende, følte jeg mig meget akavet med sådan en stramajnål i hånden. Som om det bare ikke rigtig gled for mig. 10 tommelfingre og en smule præstationsangst. Kunne slet ikke bestemme mig for hvad jeg ville brodere, men det endte da med at jeg fik broderet en fugl, dirrekte kopieret fra en af Lis Paludan bøgerne. Den blev altså meget fin, men det holdt godt nok også hårdt. Det der med bare lige at freestyle, det synes jeg er meget meget svært og jeg beundrer virkelig dem der kan! Trods mine besværligheder nød jeg meget at lære noget nyt!!

Min fugl: Line 37 år.........

Har altid været dybt facineret af legenden inden for håndarbejde: Lis Paludan.
Siden jeg var barn har jeg savlet over hele hendes fantastiske univers.
Kender hvert et billede i bøgerne som min egen bukselomme og de gør bare noget ved mig.
Og ved i hvad? Karen Marie er venner med hende, jeg er SÅ misundelig.

Helt ærligt, Lis Paludan!



Søndag morgen blev brugt ved spisebordet sammen med Lilly. Jeg forsøgte at sy min fugl færdig, hun kastede sig med det samme over broderi og freestylede bare for vildt der ud af.

Hmmmm.......



Freestyle: Lilly 4 år
Blomster: Lilly 4år



17 kommentarer:

  1. Åh misundelsen er stor herfra hvor jeg sidder! Selv om du er 37 år, så fører du da nålen ret pænt ;)

    SvarSlet
  2. Jeg slår den med de 37 med flere hestelængder! Det ser rasende godt ud, Line. Lilly følger godt efter.

    SvarSlet
  3. For filan den er flot din fugl Line!!!
    Nu glæder jeg mig bare nednu meget mere til jeg skal til workshop hos Karen Marie!!!

    SvarSlet
  4. Hej Line

    Hvor er fuglen bare øm og meget Lis P. Totalt godt broderet. Jeg er også fuldstændig pjatte med hendes hæklerier. Da jeg flyttede til Birkerød fandt jeg hurtigt ud af, at hun bor her - håber stadig på, at jeg møder hende i Netto en dag og bliver veninder med hende.


    Kh Rikke

    SvarSlet
  5. Hvor er det en fin fugl!!

    SvarSlet
  6. Sikke en fin fugl :)
    og hvor er Lilly bare sej til at brodere :)

    SvarSlet
  7. Jeg er vild med fuglens naive udtryk (håber ik det fornærmer dig, hvis nu du ik selv syns din fugl er naiv :P)
    Og så er jeg faktisk også ret vild med din datters freestyle - syns det ville være fedt på en t-shirt... Måske hun skulle tage imod bestillingsarbejde... ;)
    Og dog - det ville jo være børnearbejde...
    Knus Maren

    SvarSlet
  8. Fin fin fugl du har lavet, og tror da din datter er et naturtalent. Synes det er vildt godt gået af en 4 årig:-)

    SvarSlet
  9. Det er da bare den fineste fugl! Og Lilly er da for sej til at freestyle brodere! Det kan være, at hun er ved at gå i dine kreative fodspor:)

    SvarSlet
  10. Den fugl er bare lige i øjet. SÅ fin! Og ret sejt gået af en 4 årig, må jeg sige!

    SvarSlet
  11. Kære Line
    Vær du blot ret stolt af din fugl...kopi eller ej:)
    Hvem ved måske nålen med tiden glider lettere..ellers kan du jo hækle nu:)
    Tak for sidst
    KH
    Dorthe

    SvarSlet
  12. Den er da skøn den fugl og totalt Lis P. Hun er også min helt og bøgerne vækker barndomsminder :-). Ville ønske jeg kunne brodere!

    Lillys broderier er helt i top! Det blå er jeg helt vild med.

    Kh. Mette

    SvarSlet
  13. Hvor er den fin Line. Jeg har ligesom dig elsket Lis Paludans bøger og gennemtrevlet hendes idebøger for børn :-) Jeg skal på Karen Maries nederdele kursus i slutningen af oktober og jeg glæder mig helt viildt.

    SvarSlet
  14. WOW for en dygtig datter ;) og moderen også...

    SvarSlet
  15. Kære Line - Tak for de søde ord og i lige måde, det var super hyggeligt, nu glæder jeg mig bare til det bliver min tur til at komme på et af dine fantastiske kurser! Hvor er hun dygtig din Lilly, masser af beundring her fra!
    Dejlig søndag til dig, KH karen Marie

    SvarSlet
  16. Bloggen er virkelig rart én og fuld af informationer, vi værdsætter den slags oplysninger, du har givet i dette indlæg. De oplysninger er o nyttige for os alle, og vi vil gerne takke dig fra bunden af vores hjerte for denne dejlige oplysninger.

    SvarSlet