Viser opslag med etiketten Camille kjoler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Camille kjoler. Vis alle opslag

fredag den 28. marts 2014

Camille kjolen

Denne fine kjole bliver der syet virkelig mange af på Syskolen. Jeg kalder den Camille kjolen og den ligger højt på top 10 listen - hvis ikke øverst.
Mange skriver til mig og vil gerne vide hvor mønsteret kommer fra. Det er ikke et mønster jeg kan give væk, da det kommer fra en japansk bog. En rigtig fantastik bog endda, med mange gode mønstre i.
Alt i bogen står på japansk, men den er illustreret rigtig godt med nogle tegninger som viser arbejdsgangene, så det er til at forstå. Den er ikke nem at sy, men jeg har lavet lidt om på måden at sy den på, så det er knap så besværligt. Det kan også sagtens lade sig gøre at følge bogens forslag.
Du finder bogen på Etsy eller Amazon. Titlen står også på japansk, så du må lede efter billedet på forsiden.

Dagholdene er ved at være fyldt op, men du kan lige nå at få en plads, hvis du skynder dig at skrive.

God weekend


fredag den 21. juni 2013

Noras gave

Det tætteste man kommer på Lillys "søster" fylder 3 år på søndag. Vores højt elskede underbo eeeeeeeelsker lyserød.


mandag den 25. marts 2013

Camille kjolen

Jeg kalder den Camille kjolen, den er fundet i en Japansk bog. Ser den efter hånden mange steder, også ude i butikkerne. Den er så fin. Lilly har mange af dem og jeg er ikke blevet træt af den endnu.
Den første var vist den her - tænk det er 2 år siden....
Stoffet kan jeg ikke huske hvor jeg har fra desværre - men det var da helt umuligt at fotografere.

Hvis du er interesseret har jeg en kjole magen til Lillys i str 3-4 år - den koster 600 kr.


mandag den 18. juni 2012

Camille

Det er længe siden jeg har syet en Camille, men nu var der lige en lille bestilling og det var helt hyggeligt at sy den igen.
Kjolen indeholder mange fine finesser og hvis du vil du lære at sy en magen til, så er der i øjeblikket ledige pladser på tirsdagsholdet. Det er hver tirsdag fra 10-13, prisen er 1000 kr for 4 gange.
Tilmeld dig på marapytta@gmail.com
Vil du bestille en kjole, så koster den 500 kr og kan ligeledes bestilles ved at sende en mail.
Mønsteret er ikke til salg.


fredag den 25. maj 2012

Oldemors gamle kjole

Sidste år døde Sebastians mormor - Lillys oldemor. Han arvede en del af hendes skønne sommerhus i Hornbæk. Her fandt vi sidste sommer hendes gamle sommerkjole. Den var smidt i kludekassen på værkstedet, men blev reddet af os og er nu lavet om til en Camille kjole til Lilly.
Farverne var til at starte med slet ikke mig, men kvaliteten er lækker og jeg synes tanken er så fin, så nu elsker jeg den og glæder mig til at se Lilly i gennemført Yvonne-stil.
Ærgerligt et der ikke også var nok til et solhat!


Ps - jeg sælger ikke mønsteret, men du kan sy alle dem du vil, hvis du går på min syskole.
Jeg har pt en enkelt plads ledig på tirsdagsholdet hvis du har lyst.


tirsdag den 30. august 2011

Broderi anglese

Endnu en kjole til salg. Denne er str 3-4 år. Stoffet er så bødt og lækkert og jeg har fundet det meget billigt hos byens bedste City sycenter i Valby. Har også syet en til Lilly (eller dvs, det har min skønne praktikant!) fordi jeg bare er så vild med stoffet, det passer sammen med næsten alt og så er det dejligt at det hele ikke er blomstret!


Prikket Camille kjole

Har sat en kjole str 5 år til salg i min shop
Kjolen kan i øjeblikket godt bestilles i andre størrelser eller stoffer.

torsdag den 18. august 2011

Flæser og vinger

Camille kjolen syet op i alle størrelser - meget fantastisk hvad der bliver udrettet når man har hjælp på systuen. Nyder min praktikant big time!

lørdag den 16. juli 2011

Camille kjolen

Stoffet var det jeg fik af en af mine meget søde elever igår. Hun forbarmede sig og jeg er solgt. Synes det er så pænt og helt befriende at det ikke er blomstret men stadig så fint og feminint....men hva´ pokker hedder det print??
Til venstre på billedet ses en cirkus karusel som Lilly OG hendes far har tegnet PÅ væggen. Længere oppe bliver der, med et sirligt stregsystem, holdt skarpt øje med hvor meget hun vokser. Lige nu er vi på 111 cm!

Sommerworkshop#2

Har haft besøg af rigtig mange søde sylystne kvinder de sidste par dage (faktisk 23 timers workshop og syhold i løbet af ugen). Der er blevet produceret bigtime. Her kan I se noget af det der er blevet lavet på workshoppen torsdag og fredag. I støbeskeen er stadig to meget smukke sorte uldkjoler og hele to quiltede jakker, som jeg glæder mig til at kunne vise billeder af. Heldigvis ved jeg at jeg kommer til at se dem alle sammen igen så jeg skal nok få foto dokumenteret alle herlighederne.
Børnevesten blev transformeret om til strørrelse voksen - det blev så luksus lækkert!
Jeg er helt tosset med det stof Camille kjolen er syet af her under. Nogen der kender navnet på det vidunderlige print? Rikke, som har syet denne kjole, forbarmede sig over sylæren og jeg fik lov at klippe til en kjole til Lilly. Den må I se senere. Kunne nemlig ikke vente med at sy den, så det gjorde jeg da alle damerne var gået hjem. Ser lige om jeg kan lokke et enkelt snapshot ud af hende i løbet af dagen!
Vi smutter snart til Syden og jeg glæder mig. God weekend og god sommer!

mandag den 14. marts 2011

Hmmmm

Vi er ikke altid enige om smag hjemme hos os. Modellen var ikke tilfreds med at blive fotograferet i bare ben og peppede lige outfittet op midt i morgenens fotosession....kunne ikke få et ord indført....hm!

søndag den 13. marts 2011

Og én til Lilly

Helt vildt sød datter. Helt vildt sød kjole og desværre helt vildt svær at sy. 
Helt vildt dårlige billeder, helt vildt lidt lys og desværre helt vildt lidt tålmodighed.