mandag den 31. januar 2011

Py-ha!

Plejer ikke sådan at komme med min mening men jeg har helt ondt i maven og jeg har helt mistet lysten til at blogge. Er gået hjem fra arbejde selv om jeg egentlig har mega travlt. Har brug for at finde ud af hvad jeg mener. Jeg er ikke så god til konflikter og er i virkeligheden alt for bange for at få et møgfald og begynde at tude, men nu skriver jeg mine ord ned alligevel.

Synes efterhånden der er nogle kedelige eksempler derude i lille blogland og jeg synes der er lidt en tendens til ejerfornemmelser på helt forkerte grundlag.  Stemningen er jo ganske paranoid og den påvirker mig åbenbart meget mere end jeg lige havde regnet med og derfor dette indlæg.

Har tænkt og læst en hel del de sidste par dage og fulgt debatten.

Jeg har besluttet mig for at jeg fra nu af kopierer, sælger, inspirerer og inspires af, alt hvad jeg vil med både arme og ben. Det skal andre ikke være med til at bestemme. Jeg vil gøre det med respekt og gøre det så det føles fint i min mave. Jeg ved jeg gør det på min måde. Hvis nogen føler sig trådt på så håber jeg inderligt at de vil kontakte mig. Jeg er faktisk ret sød og er til at tale med og så finder vi nok ud af noget!! Til gengæld vil jeg heller ikke være dommer over for hvad andre gør, dem om det. Slut prut!

Jeg opfinder sku ikke noget særligt, jeg er bare en dygtig håndværker. Det vil jeg gerne krediteres for og det føler jeg bestemt også at jeg bliver. Har sjældent følt mig kopieret. Måske én gang eller noget, men da kontaktede jeg også personen og siden fortrød jeg egentligt. Men fair nok. Det her MARAPYTTA shit, det er sku mit hjertebarn. Jeg knokler røven ud af bukserne for at få brød på bordet og jeg er til tider meget tæt på at give op for det er virkelig svært!!!. Når man knokler så meget med noget så sidder ens følelser også ret tit lidt løst....men det bliver man også bedre til at holde styr på med tiden.

Da jeg lige ville finde et billede til indlægget og faldt jeg over et gammelt et af en grøn vest. Kom til at tænke på hvordan det startede for mig for snart længe siden og det fik jeg lige helt lyst til at dele med jer...hehe.....
I 2005 syede jeg denne quiltede vest og solgte den på Trendsales.
Faktisk var det min veninde der syntes at retro stof bare var det helt hotte. Jeg syntes hun var en smule mærkelig og egentlig havde jeg svært ved at sy noget i slidt og brugt stof. Først solgte jeg gennem hendes profil og siden fik jeg min egen og blev med tiden enig med mig selv om at retro stof var ret hot.
Den her var vist en af de første jeg lavede. Siden er pasformen forbedret, kvalitet og finish er også blevet mange gange bedre. Retro stoffet er blevet erstattet af andre stoffer og jeg har indset at det ikke er det jeg kommer til at tjene mine penge på.
I morges fik jeg en mail fra Mette som går på mit syhold. Hun ville lige cleare med mig at det var ok at hun lavede veste til markedet i Odense. Så mærkede jeg efter og helt ærligt så gør det mig så mega gigantisk stolt at jeg bl.a. har lært Mette at quilte veste. Hun er blevet sindsygt god til at sy af at gå på mit hold (arh ok, hun havde nok lidt flair for det i forvejen, men alligevel) og jeg bliver da bare pisse stolt hvis hun fiser til Odense og blærer sig lidt med sine veste, for jeg kan godt love at de er flottere end flot syet!! Det tager jeg gerne æren for, bare en lille bitte smule og det er da bare helt perfekt for min business. Men en vest....den har jeg ikke opfundet!

.

40 kommentarer:

  1. Jeg synes, du er for sej! :0)

    SvarSlet
  2. Hep hep hep! That's my kind of girl! :)
    Og jeg har ikke glemt dig, jeg har bare glemt, hvor jeg har lagt det der hemmelige til dig ;)

    SvarSlet
  3. Flot skrevet!! Lige ud af posen og så lige til. Jeg er SÅ enig med dig!Ja du inspirer mange, og det kan jeg skisme godt forstå at du er stolt af. Det er skønt, at du også tager det som et kompliment...ellers ville det da egentlig også være helt skørt at holde workshops :-) Jeg er stadig vildt inspireret efter "vores" weekend i november. Kh. Linda

    SvarSlet
  4. Lige mine ord. Godt gået. Bliv endelig ved med at blogge.

    SvarSlet
  5. dejligt så føler jeg mig ikke alene mere ,for jeg fylder min harddiske op med gode ideer og har i mange år klippet og klistret i mapper samt samlet på sy-blade og sy-bøger har masser af mønstre ,har gået på utallige sy-kurser og hapse ideer lidt alle vejene .... jeg har lavede 2 børnetøjs kollektion og lånte ideer rundt omkring solgt det jeg havde syet holdt opvisning med børn i mit syet tøj ..skide sjovt forresten .. har haft en lang pause ,hvor jeg ikke syet i mange år savnet det voldsomt så er så småt ved at begynde at sy igen ... jeg syer det der passer mig og viser det der passer mig og hvis nogle føler de har patent på det ,så må de skrive til mig.

    SvarSlet
  6. Kære Line
    Jeg har været på sykursus hos dig og havde ikke fundet frem til kurset uden denne blog.. Jeg går og leger med tanken om at åbne en blog, men tør ikke lige nu pga al den skriven. Men så kommer der sådan et indlæg fra dig og 1000 TAK for det. Du er virkelig et rigtigt godt og fantastisk menneske.
    Kærligst Mette fra Weekendkurset

    SvarSlet
  7. Kære Line

    Et helt fantastisk indlæg. Jeg ved hvor meget de her blog-kavlerier går dig på, og det er simpelthen så ærgerligt, at det skal gøre mennesker kede af det. Jeg er så glad for at have mødt dig og ikke mindst for at have lært en masse af dig. Du er så dygtig en håndværker, og lige meget hvor meget vi anstrenger os, vil vi aldrig nå dig til sokkeholderne.

    Og så glæder jeg mig ellers til onsdag, hvor vi skal sy!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  8. Det er jo også lige det det er, en kæmpe stor kompliment til dig! Dejligt du tager i mod :-)
    Kh Louise

    SvarSlet
  9. Kære Line
    Supergodt skrevet. Jeg er helt enig. Og det er der vist mange der er, for det her er det tredje positive indlæg, jeg har læst i dag. Og gudskelov for dem og alle de positive kommentarer på disse indlæg.
    Jeg håber også, du bliver ved med at blogge :-)

    SvarSlet
  10. Godt skrevet :-)
    Nu er du nok den af dem, som startede moden med de quiltede veste i denne omgang. Tænk hvis ingen af os andre kunne sy en vest eller bruge retrostof uden, at du så ville føle, at vi kopierede dig?
    Et eller andet sted må du da være stolt af, at andre gerne vil lave noget, som ligner dit eller er inspireret af dit design.
    Men som du selv skriver, er der jo ingen, som kan kopier dit flotte håndværk. Det er jo dit kendetegn.

    Hvis ikke man vil dele med andre, så må man jo lade være med at vise det på sin blog og søge patent på sin opfindelse, navn eller hvad det nu er, man ikke ønsker kopieret.
    Bliv ved med at lave dit flotte arbejde og din skønne og inspirerende blog!
    Tina:-)

    SvarSlet
  11. Tak Line for et dejligt og ærligt indlæg....jeg må indrømme jeg også har været meget ked af det og tænkt mange tanker.....

    Og ja jeg er helt enig med de andre....Marapytta kan ingen kopiere :-)

    SvarSlet
  12. "Det skal andre ikke være med til at bestemme."

    Hvor har du ret.
    Vi bestemmer selv hver især.

    Og andre skal ikke bestemme mit humør.
    Til gengæld må jeg så aktivt skubbe den dårlige stemning af mine skuldre.

    Glædelig mandag!
    Kirsten

    SvarSlet
  13. well said! Jeg går selv og tygger på, hvad jeg egentlig mener om alt det kopi-snak. Jeg har nemlig svært ved at se, hvordan vi alle skal opfinde den dybe tallerken. Der kommer nok et indlæg fra mig, når jeg har tænkt færdig. Indtil da vil jeg forsøge at komme overens med, at jeg også har ondt i maven over det hele. Dejligt i det mindste at høre, jeg ikke er den eneste:)

    SÅ fed vest, btw. Den er jo lige mig:)

    SvarSlet
  14. He he love you!
    Kopiér og inspirér for helvede, der er jo ingen af os der har opfundet vesten, jakken, tasken eller retrostoffet. Kan godt forstå dig og man er jo alligevel ikke i tvivl, når det er noget fra din hånd :)

    Er det bare mig, der har været på ferie - hvilke blogs har der været optøjer på??

    SvarSlet
  15. Du får lige et skriftligt smækkys!! ;-*
    Godt skrevet! Glæder mig til torsdag og sy-hygge med dig og de andre skønne tøser!

    SvarSlet
  16. Fantastisk indlæg. Jeg bliver også lidt forvirret over skriverierne vedr. "ophavsretten" på betemte beklædningsdele, for hvem har egentlig syet første eksemplar først?!

    SvarSlet
  17. Hej Line
    Jeg smil´te da jeg læste dit indlæg..det er fedt at du tænker så meget over det... :) og samtidig at du også kan se at vi sku ikke har være den heldige..viking ..at opfinde den dybe tallerken
    Jeg har fulgt din blog i det sidste halve år og glæder mig så meget til at blive frisk... dine kursusét står på min ønskeliste når min krop kan holde til at side foran symaskinen..Glæder mig så meget...så du skal bare knokle på med dine super...kursusér...
    Sabine

    SvarSlet
  18. Og til Mette...Kan du så komme i gang... Lav din egen blog...også luk øjene for alt det snak om Kopi... held og lykke

    SvarSlet
  19. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  20. Uh Line, tænk hvis man ikke måtte låne alle de gode idéer, som findes rundt omkring én, men skulle opfinde den dybe tallerken forfra!?!

    Jeg giver et hurra for fri inspiration og idédeling i en venskabelig (blog)verden.

    Kh Cecilie

    SvarSlet
  21. Jeg kunne ikke være mere enig med dig! Jeg synes det debat gør så ondt. Jeg er helt bange om nogen nu tænker noget om mig... Ja man bliver helt parnoid!

    Jeg er jo den heldige ejer af en skøn MARAPYTTA rygsæk, og selvom jeg egentlig quilter ret godt, ja så bliver det aldrig som dig!!

    TAK for et positivt og dejligt indlæg Line!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  22. SÅ godt skrevet...lad os nu deles og glædes sammen - ALLESAMMEN! Hvis nogen syns det man laver er lækkert og gerne vil forsøge selv, så vær stolt og glad:-)

    Utrolig godt skrevet..lad os jage den trælse mave fornemmelse på flugt igen og så ellers skynde os at få oprettet tilliden og den dejlige hyggelige tone igen, så vi kan få et godt forårs marked i Odense:-)

    Kh. Malene

    SvarSlet
  23. Hvor er du en klog kvinde, Line. Det sætter tingene lidt i perspektiv.

    SvarSlet
  24. Dejligt perspektiv på sagen og et godt indlæg i debatten :-)

    SvarSlet
  25. Jeg ved ikke, om nogen har kritiseret dig for dine ting og ophavsretten, men jeg har lagt mærke til der er flere på Trendsales, der sælger quiltede jakker a la dine og jeg tænkte straks, det var synd for dig, hvis de tager noget af "markedet" fra dig. At du kan være så large, som det kommer til udtryk i dit indlæg synes jeg er helt fantastisk og jeg glæder mig til den kommende jakke-workshop!

    SvarSlet
  26. Hej Line,
    Hatten af for dig - du har sagt det! Har gået de sidste par uger og tænkt på, hvordan man lige får sagt det på en ordenlig måde, uden at blive råbt ud af Blog-land. - Der er jo for søren ingen her der har opfundet den dybe tallerken. Der bliver lavet tallerkener med personlighed, jovist, men ingen kan sige at de har opfundet den helt og alene selv. Blog-land er jo til for at inspirere og blive inspireret.. eller hvad? Jeg synes som du at det er skulderklap at andre inspireres af det der vises frem - ingen kan jo lave nøjagtigt det samme.
    Opråb: Væk med den dårlige stemning i Blog-land!

    Kh Stine:-)

    SvarSlet
  27. Kig ind hos Mamma Mias verden.

    Hun uddeler blomster til denne holdning.

    Glædelig mandag.
    Kirsten

    SvarSlet
  28. Et dejligt indlæg søde Line!!
    Tak fordi du tog modet og tiden til at skrive det.. Er meget enig med dig:)
    Tak fordi du altid deler og viser dit knalddygtige håndværk frem - vi knuselsker "vores" MArpytta kjole - som ved Karoline stadig hedder 'bryllupskjolen'..;)
    God aften..
    Kh Anne

    SvarSlet
  29. Godt indlæg. Jeg havde helt mistet lysten til at blogge og til at vise mine ting frem.
    Ikke fordi jeg var bange for at nogle ville kopiere, men fordi jeg var bange for at blive anklaget for at gøre det.
    Du har fuldstændig ret, der er ingen af os der har opfundet vesten, jeg personligt har købt et mønster til vesten i stof2000;-)

    SvarSlet
  30. Kære Line
    Jeg har meget bestemt, bestemt mig, at jeg ikke vil deltage i denne debat men...
    Jeg synes du er misundelsesværdig dygtig...... og klog!
    De kærligste hilsner Heidi

    SvarSlet
  31. Tusind tak for alle jeres kommentarer. Havde slet ikke regnet med så mange søde beskeder og ikke forventet at blive bakket op på den måde. Det var slet ikke meningen Det er blot mine følelser og min holdning jeg måtte ud med idag!

    Jeg tror kodeordet må være RESPEKT.
    Jeg synes IKKE bare vi skal brase ind i hinanden og stjæle med arme og ben. Jeg synes i den grad vi skal respektere hinanden og hinadens ting og træde varsomt. Vi skal gøre tingene på vores egne måder. Jeg hverken tror nogen kan eller synes nogen skal udstikke regler for hvad der er ok. Det er altså MEGET vigtigt for mig at understrege.
    Jeg har masser af følelser på spil når det gælder mine små kreationer. Jeg er ingen helt hvad det angår. Jeg får sku også nogen gange lyst til at smadre en væg og sende spytklatter afsted når nogen kommer lidt for tæt på. Har bare sjældent nosser nok til at gøre det og har heller ikke så meget behov for at gøre det.

    Nu har jeg jo arbejdet i modebranchen i ca 10 år. Jeg har arbejdet for rigtig mange store kendte danske firmaer. Bl.a. Stine Goya, Henrik Vibskov, Daisy, Woodwood, Baum und pferdgarten, katvig (for lige at nævne et børnetøjsfirma også) og mange mange flere. Alle steder har jeg været med til at sprætte bl.a burberry cottoncoats og levis cowboybukser op og kopiere fra a-z, tegne alt fra cloé jakker til h&m bluser af. Kopiere Marc jacobs detaljer og meget mere. Det hele uden skrubler. That´s business. Til gengæld hidser disse sig meget sjældent op over selv at blive kopieret for tro mig det sker jo hele tiden. Hvis man ikke kan tåle det må man lave noget andet!
    Dem der overlever det er dem der kan finde ud af at gøre det godt. Dem der ikke kan finde ud af det de må lukke igen. Sådan er det bare og det kan vi her i blogland nok ikke lave så meget om på.

    Ang den quiltede jakke, så er jeg ikke ophavsmanden til den, det vil jeg ikke tage æren for. Det er en helt klassisk quiltet jakke som jeg har haft flere forskellige udgaver af. Mange af dem fundet på loppemarkeder men også købt nye i bl.a Holly Golightly. Jeg har lavet min version hvor pasform og den måde den er syet på er absolut i fokus. At der er nogen der sælger noget tilsvarende på Trendsales er altså cool med mig! Jeg ved at mit shit er i orden og jeg kan garantere at kvaliteten er i top hvis du køber en jakke af mig...det er det du betaler for og det er det jeg går mest op i!

    SvarSlet
  32. Der er lige lidt ros fra min side: Jeg synes simpelthen du er for dygtig og laver de fedeste ting, var der nogen jeg skulle kopiere var det da dig *smil*..
    Så når og hvis du kommer til Jylland, SKAL jeg da bare helt sikkert være med..
    Var der ikke noget om Silkeborg?

    Hav en fantastisk dag

    KH Berit

    SvarSlet
  33. Godt brølt løve. Elsker at læse med på din blog og lade mig inspirere. Ret du bare ryggen og giv ham Jante en over nakken. Negative mennesker og kommentarer kan vi ikke bruge til noget. Varme knus og hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  34. Man er nok nødt til å leve med at andre inspireres av det man gjør. Og selv må man innrømme at man blir inspirert. Veldig mye av det som sirkulerer i bloggland nå, har dessuten vært der ute veldig lenge, det har bare fått et oppsving. Se bare på vimpelrekkene, det engelskmennene kaller bunting, det har jeg sett i britiske blader i minst 15 år, også sydd av vintage-stoffer. Kanskje ikke av storblomstret sengetøy, men likevel.

    Nå for tiden er mange norske bloggere inspirert av danske (hei!), ikke minst pga retro-stil, 70-tallsnostalgi, bohemtouch og sterke farger.

    Men det som er litt trist, er når noen har en helt tydelig personlig touch, og den blir direkte kopiert. Det kan være spesielle fargekombinasjoner, den lille grønne kanten, fjeset på en ugle, hva vet jeg.

    Når jeg leser på danske blogger at folk ser frem til vårmarked (forårsmarked) og er usikre på om deres ting kommer til å være unike, tenker jeg at det er mulig å være litt strategisk. Har man en ny idé som man gjerne vil glede seg selv og sine egne kunder med, kan det være klokt å holde kortene tett til brystet frem til nettopp det markedet. Muligens ikke blogge om akkurat den ideen før markedet er over?

    Selv lager jeg ikke ting for salg, men jeg syns nemlig dessverre det kan være litt kjedelig å gå på marked av og til, fordi jeg så ofte syns at jeg føler jeg har sett "alt" før.

    SvarSlet
  35. Hej Line

    Du ved jo, at jeg er enig med dig. Jeg har også fulgt debatten men holdt min mund. Jeg har haft mavepine over tonen og fordømmelserne - og kvalme over alle dem, der tager sig selv såååå alvorligt. Så slap dog af - tag et reality check, før i sviner nogen til over petitesser!

    Og hey - jeg har fået job. Fra d. 23. februar, du. Så jeg må hellere lige nå et visit på Vesterbronx inden - eller endnu bedre: Du kunnne komme her og se "paladset"!!

    Glæder mig!

    Knus Rikke

    SvarSlet
  36. Hep hep hep!!! Det er rigtig gode ord Line! Til trods for at jeg ikke er kreablogger har jeg også følt mig påvirket af al den her hurlumhej i Blogland. Gode ord du disker op med! KH M

    SvarSlet