torsdag den 29. august 2013

Kristines taske - barsel? - plads på dagholdet

I går på syholdet blev Kristine nææææsten færdig med sin quiltede Liberty taske. Den er blevet så fin og den er også allerede blevet beundret meget inde på Instagram.
Måske skal den fremover bruges som pusletaske? Kristine er i hvert fald netop gået på barsel.......

Har du også barsel? Eller fri om onsdagen?
Så er der stadig 2 pladser tilbage på det nye daghold som netop er oprettet igen. Det foregår her i kælderen, hver anden onsdag i de ulige uger. Vi starter onsdag d. 11. september 10-13.
Læs mere her

Det er simpelt hen så himmelråbende sejt at i gider at være med. TAK for det!!!!

mandag den 26. august 2013

Daghold

Fra onsdag d. 11. september starter dagholdet op igen. Du kan altså igen gå på Syskolen i dagtimerne hver anden onsdag fra 10-13 og det er selvfølgelig ok at have en baby med, hvis du er på barsel.
Mange har ytret ønske om at komme om dagen, så nu ser jeg om det kan komme op at køre igen.
Det vil i første omgang kun være hver anden uge - de ulige uger.
Det koster 500 kr om måneden og du kan tage så mange måneder du har lyst til - her er blot 14 dages opsigelse.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til marapytta@gmail.com

På syskolen kan du sy ALT. Du kan have dine egne ideer med eller du kan bruge løs af alle de mønstre som jeg har på lager - de er gennemtestede og jeg kan vejlede dig hele vejen igennem. Her er både til babyer, børn og voksne. De quiltede jakker kan du også sy - det kræver dog at du går her et par måneder - ellers er der ikke nok tid til at komme omkring alle detaljerne.

Du kan læse mere om skolen her

På billederne ser du Kristine som går på Syskolen og som i fredags var i fuld sving med at sy en quiltet taske. Den blev desværre ikke helt færdig, da det er et stort projekt, men jeg glæder mig til at vise jer den når den bliver det - for den bliver så flot.


søndag den 25. august 2013

Knapper

Der er igen sat lidt knapper til salg i shoppen

Dagens produktion #2 - den nye kjole

Både Louise og Bodil gik tilfredse hjem i fredags med fine nye kjoler. De var begge ret tilfredse over resultatet og det var jeg egentlig også over endelig at se, kjolen som jeg viste en snas af forleden, syet op og prøvet på. Det er virkelig en overkommelig syopgave som jeg næsten vil påstå at alle kan være med på. Louise syede en lidt vinterlig udgave i en tung slasket viscose agtig metervare med elastik i livet. Bodil brugte Liberty fra Malika&Rosa og syede bæltestropper i, i stedet for elastik. Begge dele blev så fint!
Mønsteret stammer oprindeligt fra Judith, som på en workshop for lang tid siden, lavede en kopi af en vintagekjole hun havde med og var så sød at give mig en kopi. Derfor hedder kjolen selvfølgelig 
Judith´s kjole! Jeg er nu gået i gang med at graduere den så jeg ender med at have den i alle størrelser. 
Det gode er at man meget nemt kan lave nogle enkelte rettelser så den kommer til at passe den enkelte. Fx kan du lave taljen så den kommer til at sidde hvor det er mest klædeligt - hvilket ofte kan være et problem med købetøj da vores taljer sidder så forskelligt. Halsudskæringen og længde kan fx. også meget nemt rettes.

fredag den 23. august 2013

Dagens produktion #1

Idag har kælderen været fuld af damer. DEJLIGE damer. Jeg er vild med konceptet fredagsfix, hvor vi hele dagen lang er totalt på stoffer, hvor vi kan nå lidt længere end på en syaften og hvor der kommer den ene pæne ting ud af maskinen efter den anden. Det er ren fordybelse og forkælelse.
Kl 16 kan vi alle gå tilfredse hjem, holde fri og nyde weekenden med et lidt større overskud.

Hvis du har lyst til at prøve min syskolen, bare en enkelt dag og smage lidt på sagerne, så er der stadig to fredagsfix på programmet den næste tid. Du melder dig til ved at besøge shoppen og købe en plads. Så længe der er ledig pladser finder du dem i Shoppen
Jeg melder snart en dato ud for en weekend workshop til dem af jer som ikke har mulighed for at holde fri en fredag. I september åbner jeg op for dagholdet igen - det bliver til at starte med kun hver anden uge. Skriv til mig hvis du allerede nu vil reservere en plads på dagholdet.

KØB DIT FREDAGSFIX HER

TUSIND tak fordi i kom idag. Her er noget af det der kom ud af dagen.


onsdag den 21. august 2013

Dagens gode tilbud

Der var vist mange som ikke var hurtig nok på tasterne sidst, så nu har jeg har fundet endnu en bunke med lækre knapper frem igen og lavet lykkeposer med alt godt fra knappefabrikken.....
Køb dem her


tirsdag den 20. august 2013

Nyt

Jeg laver nyt til syskolen - det er de voksne jeg koncentrerer mig om, fordi det er der mit udvalg er ringest, det mine elever på Syskolen i øjeblikket efterspørger og så håber jeg at der er flere som kunne få lyst til at melde sig til fx et fredagsfix. Ved godt at dette billede siger ALT for lidt - men det er den eneste snas jeg har at vise lige nu. Det er en ny kjole. Meget meget nem at sy så alle kan være med.
Stoffet er fra City Sycenter i Fiolstrædet.
Flere billeder senere...........

torsdag den 15. august 2013

Liberty knapper

Er allerede kommet i efterårshumør....Det ligger lige en dæmper på humøret og farverne bliver mørkere
Jeg har købt nyt smukt print købt hos liberty.co.uk og lavet knapper af en lille rest.
Pga et mega herre nederen indbrud, hvor bl.a. mønsteret til min quiltede jakke blev stjålet, hos Nanna (som hjælper med at lave nogle af mine mønstre),  - er jeg for 117 gang atter i færd med at sy quiltede jakker op i alle størrelser - dvs 8 stk igen igen igen..... havde ellers lige syet og rette - en voldsom process som jeg næsten ikke magter at gøre igen..... men jeg må op på hesten...som man siger.
Den første bliver i dette print som hedder Rachel de Thame B
Knapperne er 32 linier og kan købes her

onsdag den 14. august 2013

På maskine

Det er patchwork på maskine jeg er gået i gang med at lære. Det er en hel verden som jeg slet ikke kender til men som allerede fascinerer mig vildt. Er helt høj på sjove teknikker og på at lære noget nyt!

Første projekt blev til en hynde til en af de gamle syskolestole som står i kælderen. Ser frem til at lære nye teknikker den næste tid og pynte hver en stol på Syskolen!

Jeg har lavet trekanter ud af firkanter på en rigtig smart måde og fået lidt mere mod på at skære frem for at klippe - det har jeg ellers altid afholdt mig fra.

 Er vild med balistoffet som jeg har brugt til puden - selv om det er ret specielt......

tirsdag den 13. august 2013

Patchwork

Igår begyndte jeg at gå til Patchwork.
Mega fedt - Hos Pernille en helt fantastisk og inspirerende lærer, ude hos Speich i Lyngby.
Jeg sugede til mig og har drømt om trekanter hele natten.

Min første prøve blev rent faktisk lidt mærkelig og skæv - men jeg har en idé om ikke at dvæle for meget ved detaljerne, mere bare prøve så mange teknikker som muligt og få lavet en masse små projekter færdigt.

MEGET mere om det den næste tid!!!!


fredag den 9. august 2013

Fredagsfix


Jeg er tilbage fra sommerferie og går og funderer over hvordan jeg skal planlægge den sidste del af dette år.
Det sidste årstid har været helt fantastisk, men også vildt travlt og jeg synes min famile og jeg selv betaler en høj pris ved at jeg arbejder så meget om aftenen og i weekenderne, så jeg går og tænker lidt på om det er noget jeg kan blive ved og ved med, uden at køre sur.... Ind til nu har det jo været sjovt og jeg elsker det, men jeg har brug for at sætte farten lidt ned og det vil betyde færre workshops i weekenderne.

Lige nu kan jeg tilbyde 3 forskellige fredagsfix. Du kan finde dem her.
(ps, der er kun 2 pladser tilbage i august)

Jeg har ingen workshops på tapetet lige nu, men jeg finder nok snart en dato eller to frem så I kan komme på fordybelses weekend i løbet af efteråret/vinteren. Til gengæld håber jeg så på at få pladserne fyldt lidt bedre op, så jeg ikke skal undervise for tomme pladser. Kan jo bare krydse fingre for at i er med på den!

Hold øje.

Alle mine fredagsfix og workshops købes over min bigcartel shop.