Celine var jo, som før nævnt, kvinden som skaffede de vidunderlige lokaler på Elise Smith Skolen i Århus. Det var virkelig en fornøjelse!
Celine havde taget sin sin veninde Karina under armen og de hyggede weekende igennem, side om side, mens jakkerne kom til verden. Jeg ved de har aftalt at mødes i deres syklub, så de sammen kan sy deres næste jakke. To husker jo bedre end en og det er da bare sådan en hyggelig tanke!
Slet ikke så sjældent jeg har veninder med på workshops, meget meget hyggeligt koncept!
Desværre var Elise en engangs fornøjelse, men jeg kommer alligevel til Århus igen snart.
Faktisk meget snart.
Allerede 3.+4. November og jeg har to ledige pladser.
Jeg har lejet lokaler hos FOF lige midt på Strøget i Århus, som efter sigende skulle være fine til formålet.
Er spændt.
På workshoppen kan du sy din helt egen quiltede jakke, tilbringe en weekend i total fordybelse sammen med andre kvinder, få en ordenlig bunke gode, anvendlige og nytænkende fif fra en professionel med mange sting på bagen og dit helt eget mønster med hjem, så du senere kan sy alle de jakker du vil!
Prisen er 2250 kr for hele weekenden.
Skriv straks til mig hvis du vil med.
Jeg kommer nok igen, men holder en lille Jyllandspause for nu. Tænker måske at komme til foråret hvis der er nogen som vil være med?
Ps, jeg mangler at vise én jakke, men den håber jeg på at få et glimt af en dag her hos Rarebirds som også var med på workshoppen. Tjek lige hendes puf, den er FOR sej!


















































