tirsdag den 31. juli 2012

Lilly!


Børne sweat

Jeg måtte jo lige lave den i børnestørrelse, så nu kan den  syes i str 104-128 på syskolen.
Har i øvrigt ledige pladser om tirsdagen hvis nogen skulle have trang til at lære at sy sådan rigtigt!
Skriv blot en mail hvis du vil vide mere eller læs her og her
Alle aftenhold er fyldte til bristepunktet, men kom på ventelisten hvis du går og overvejer.
Mail til marapytta@gmail.com

lørdag den 14. juli 2012

Sommercamp

Jeg har holdt den årlige sommercamp. 

To dage fyldt med ambitioner, gåpåmod, koncentration, snak og hygge!
Alle 6 gik ud ad døren med færdige jakker på. Alle projekter fulgt helt til døren, jeg er glad!

Tak fordi I ville være med på min syskole. 
Håber vi ses igen. 

God sommer!
Jeg har besluttet at komme til Århus til efteråret. Det bliver en ren quilte jakke workshop, da jeg ikke kan slæbe hele syskolen med i toget. Efter ferien sætter jeg en dato, så hold øje med bloggen.

onsdag den 11. juli 2012

Hva´ så tirsdagshold

Skal vi ha leopard på skuldrene inden under vores quiltede jakker???

Vi var ganske få på holdet i tirsdags, til gengæld døde vi alle sammen, da vi faldt over dette billede på Pinterest. Desværre førte linket os ud i ingen ting - ellers havde jeg købt den på stedet. 
Mig afsted, ud og købe sweat, sprætte op sprætte op, sy sy sy - pling - færdig! 

MEGET nemt!

Wenche den er til dig. Den er ikke god på mine brede skuldre. 
Nu leder jeg efter en lyserød sweat med raglan, for jeg har en plan med en anden lækker leo, som ligge på min hylde.


Lille ny tutorial

Har lavet en lille lyn tutorial på Syskole bloggen
Måske kan du bruge den, når nu vi ikke kan gå på stranden og regnen bare siler ned..........

søndag den 8. juli 2012

The moon lady

Jeg er HELT solgt og nødt til at vise jer de her smukke unika måner, som Anne Nowak har lavet og sælger fra sin fine fine shop.
Anne har længe arbejdet med universet som inspirationskilde, jeg har fulgt med på sidelinien og været vild med konceptet fra starten. Nu er der kommet en hel lille serie af smukke håndlavede plakater ud af det. Køb en plakat, støt en dygtig kunstner, hæng det det op på din væg og NYD det!

Anne har stadig lidt pladser tilbage i sit efterårsprogram. Tjek det ud hvis du kunne tænke dig at prøve noget nyt. Jeg har prøvet det og var er vildt sjovt!

lørdag den 7. juli 2012

Vil du lære at quilte - sådan rigtigt?

Der er stadig pladser på september workshoppen.
Den afholdes d. 1. + 2. september fra 10-17 begge dage. Pris 2200 kr for hele weekenden.


Jeg lovede at skrive lidt mere om hvad der foregår på sådan en workshop.
(det her bliver langt og syteknisk nørdet)


Hvis du fx vælger at sy en quiltet jakke, så er der en hel bunke gode tricks samlet på sammen sted, som sagtens senere kan bruges til alle mulige andre projekter.
Gennem mine mange år som modelsyer i den danske modebranche, har jeg har udviklet mine helt egne metoder at sy på, metoder som altid giver dig et pænt og professionelt resultat, også selv om du ikke er nogen erfaren syerske. Jeg gør en dyd af, at gå den nemme vej, springer gerne over hvor gærdet er lavest, hvis en lækker finish kan opnåes. Sjusk hader jeg, så jeg snyder kun hvis det kan blive pænt, trods alt!
Grundlæggende så har jeg slået en stor tyk streg hen over skrædderkridt, ekstra brede sømrum, nåle og ritråde. Ud med det, det er forældet og kun til skade.
Jeg har på forhånd gennearbejdet jakkemønsteret, så det passer de fleste. Jeg kan nemt vejlede med lette tilretninger, så du får den perfekte pasform som passer dig. Sømrummet er tegnet ind på mønsteret, så du skal ikke tænke på andet end at klippe.
Jakken quilter jeg i 3 lag med lim og skjuler bag efter alle sømme med bånd, så resultatet indvendigt bliver rigtig lækkert. Det har taget tid at finde frem til, da jeg er opdraget med besværlige kapsømme som bare tit bliver så klumpede. Overlock kradser og ser ikke lækkert ud i quilt. Min metoden virker, er super nem og meget anvendelig!
Skråbåndsfolderen har jeg smidt i skraldespanden, du lærer at lave og sy dine egne skråbånd kun ved hjælp af hænder - altså ingen nåle og ingen strygejern! Også den der med at få bagsiden pænt på skråbåndet, den er jeg ret god til:-) 
Tror godt jeg kan garantere en A-HA oplevelse eller to:-)
Og så er der også lige de helt tynde roleauer som jakken lukkes med. Tricket har jeg lært af en afgansk skrædder, som jeg en gang arbejdede sammen med og det er guld værd. Hvis du øver dig lidt kan de blive ultra tynde, altså ikke noget en gammeldags roleauvender kan klare.


Jeg fik en del tilmeldinger da jeg annoncerede sidst, men nogen forsvandt i farten. Mener du at du har tilmeldt dig, men bare lige mangler at vende tilbage, så skynd dig lige at sende en mail, så fixer vi en plads til dig!

Marapytta@gmail.com


torsdag den 5. juli 2012

Stof

Jeg har været forbi City Sycenter og fået de lækreste stoffer med hjem.
Så snart jeg har et lille hul i jakkeproduktionen, tror jeg at jeg vil sy sommerkjole af det øverste og måske et tørklæde af det nederste. Det er florlet og blødt, man har lyst til at røre ved det og pakke sin krop ind i det.
Jeg skal lige spørge Mette igen om kvaliteten, kan nemlig ikke huske om det er silke eller bomuld. Billigt er det også, selv om jeg heller ikke kan huske prisen, så bed jeg mærke i at det ikke er en kvalitet, du finder nogen andre steder, til den pris. Sorry, jeg glemte alle de vigtige informationer, men jeg skal nok opdatere så snart jeg har talt med hende.
Ellers ring til dem, de er søde og hjælpesomme og de sender meget gerne!


Nu har jeg hørt fra Mette:
Den sort og hvide er 30% silke og 70% bomuld til 199.-
Den blå og pink/rosa er 28% silke og 72% bomuld til 199.- men nedsat til 99.-


Min hjerne bobler af ideer!

Rocker



Blå Capel



tirsdag den 3. juli 2012

Plads på syholdene

Jeg har ledige pladser på tirsdagsholdet og en enkelt plads på onsdagsholdet (onsdag er besat) fra august.
Hvis du kunne tænke dig at lære at sy af mig, så skynd dig at sende en mail på marapytta@gmail.com
Du kan læse en hel masse mere her og se hvornår holdene ligger her

Jakken her under er jeg blevet helt forelsket i. Den er sendt afsted til Katrine, som jeg håber tager den på, når hun skal på Roskilde, på torsdag!!
Martina med grønne blomster som Camilla var så sød at fotografere mig i igår, mums, jeg kunne godt tænke mig én selv.