onsdag den 24. november 2010

Charlierygsæk #7 - classic marapytta style!

Ikke så meget snak, I får bare billederne.
Sat til salg på AMIO og TRENDSALES



Overvejer stadig drengemodellen. Tak for alle jeres gode forslag. Problemet er jo at det ikke må tage alt for at lave, jeg skulle jo gerne tjene bare en smule på det, så håndbroderede spidermen er nok ikke det første jeg kaster mig ud i:) 

tirsdag den 23. november 2010

Charlierygsæk #6

Jeg har lavet en mere. Der er godt salg i dem så hvorfor stoppe så længe jeg godt gider at blive ved? Forsøger at tænke dreng, men er ufattelig dårlig til det. Ideer modtages med kyshånd. Hvad vil man ha når man har en dreng? Der må være nogen af jer der sidder med gode drenge ideer!

Sat tilsalg på AMIO
Eller send mig en mail hvis du ikke er aktiv nogle af stederne.
marapytta@gmail.com




Sy a la MARAPYTTA i weekenden

Jeg har fået en ledig plads i weekenden på børnetøjsworkshoppen. Hvis du vil have pladsen så skynd dig at  sende en mail.

marapytta@gmail.com

Du kan læse mere her

mandag den 22. november 2010

Charlierygsæk #5

Syet af det fineste røde vintage kanvas. Denne gang har jeg forsøgt mig med justerbare skulderstropper.
Sat til salg på AMIO og TRENDSALES




Julemarked

Jeg har OGSÅ været på besøg i Odense på julemarkedet i Pakhus16!!
Hatten af for de to ildsjæle Karlsson og Albers. Synes det var 100% gennemført og hyggeligt. Virkelig virkelig gennemført ned til mindste detalje, god stemning og masser af mennesker.

Hang rimelig meget ud hos min gode veninde Gaia og hendes partner Puk. Synes de havde den fineste stand og jeg kunne altså ikke undlade at shoppe lidt af deres skønne sager. Faktisk var jeg nærmest tvunget til at købe uldne sager for at holde varmen:) Uhhhh der var koldt i det smukke pakhus.

Måtte bare eje et af Gaias hjemmestrikkede halsørklæde af den absolut lækreste kvalitet. Blødt, fint og klassisk, strikket med sikker hånd.  Ballerinaen er lykkelig og det har bestået kradseprøven med pil op ad.


Crazy striber fra Puk. Forelskede mig på stedet. Forestiller mig at der må være garn i kæmpe bunker og farverorgier hjemme hos hende. Så fedt at møde Puk som jeg længe har beundret.

Og skøn skøn julesok fra Badelma-badutski kom også med hjem. Synes simpelt hen ideen er så god og den er bare så fint lavet. Den skal hænge på min væg og pynte hele julen. Har endnu ikke betsemt mig for om den bliver fyldt med gaver eller om den bare skal pynte.

Kommer hel sikkert igen næste år.

fredag den 19. november 2010

Inspirationen - min rygsæk

Rygsækken her er fra min barndom. Min mor har syet den til mig i 70´erne.
Det er selvfølgelig helt tydeligt at den er inspitationskilden til Charlierygsækken.



torsdag den 18. november 2010

Charlie rygsæk #4 Liberty strawberry thief

Syet af Liberty babyfløjl købt her
Perfekt til børnehaven.
Sat til salg på AMIO og TRENDSALES




Hjemmestrikkede kusine Hanne vanter

Søde, søde, smukke børnevanter, håndstrikket og broderet af min fars kusine Hanne Galst. De har ligget og blinket til mig hele sommeren og nu må det da være på tide at få dem sat til salg på AMIO
Jeg er meget stor fan og beundrer af Hannes arbejde!

onsdag den 17. november 2010

Vintage Liberty

Fra min mors gemmer. Jeg fandt det i hendes stofkasse for længe siden og har værnet om det siden. Tænk det har bare ligget  hengemt siden jeg var barn og ikke blevet syet om til noget. Idag satte jeg saksen i det og jeg bliver næsten svimmel ved tanken om at jeg nu kun har en lille snas tilbage. Har meget svært ved at rumme når noget smukt slipper op - også  (især) når det "bare" er stof....


Lilly bliver helt sikkert glad (den er lyserød), hun er vild med modellen som er perfekt til en ægte badutspringer og hun kan (gudskelov) passe den lææææænge!

tirsdag den 16. november 2010

Det var bedre!

Resten af dagen er gået med at montere et stykke patchwork der har ligget og ventet længe. Min aften kommer helt sikket til at gå med neonpink håndsting!

Totalt mislykket patchworkforsøg

Nogen gange går det bare ikke lige som man forestiller sig inde i hovedet. Har da fået afprøvet mit nye patchworkgear og har fået blod på patchworktanden igen men også givet op og kasseret totalt underligt gang i gaden mystifystisk projekt!

mandag den 15. november 2010

Charlie rygsæk #3

Trine fra mit Torsdags hold skrev her til morgen at hun ville sy en rygsæk til Fætter sofus og det fik mig til at tænke på Lillys lækre fætter Charlie. Rygsækken skal da hedde CHARLIE - det kan både piger og drenge jo hedde.

Her er #3 i rækken og de er alle sammen sat til salg på AMIO



3 piger i min kælder

Maskinerne har igen snurret hele weekenden.
Har holdt jakkeworkshop for 3 søde, entusiastiske, effektive, stædige og koncentrerede piger.
Kristine, Lene og Trine.
Nu er der ikke flere Jakkeworkshops på programmet, men jeg skal igang med at planlægge det nye år.
Rockerjakken tager muligvis pladsen for en tid. Den er godt nok stadig under udarbejdelse, men heldigvis er snart klar.
Måske til foråret kan vi quilte flere af dem her?

Du kan i øvrigt se alle de fine ting der ellers bliver lavet på mine workshops og syhold, hvis du klikker op på "kursist galleriet" øverst på bloggen.

fredag den 12. november 2010

Charlie rygsæk #2

Har lavet én mere. Kan simpelt hen ikke finde et passende navn for den skal jo være til både drenge og piger (og nej - blemund bliver det ikke:-)). Men TAK TAK TAK for alle jeres søde forslag og alle de pæne ord. Hold da op, den kan i godt li! Jeg er helt overvældet over hvor meget sødt der er blevet sagt.

Nå men altså, nu hedder den børnehaverygsæk og den her er syet i Saras bondegårdsstof. Køer og får på lyserødt græs. Har mødt en fantastisk pige der hedder Sara. Hun sælger stof og er så sød. Desværre har hun ikke en netshop eller noget jeg kan linke til, men hun kommer og sælger sine sager når jeg har syhold og det er så hyggeligt - og berigende for min stofsamling! 

Ny rygsæk - Charlie #1

Dagens projekt i børnehavestørrelse. 
Hva´ skal den hedde?



Stolt så det driver ned ad væggene!

Stolt af mine meget dygtige og entusiastiske elever. Prøv fx lige at se det her stykke patchwork som Pia fra mit onsdagshold har lavet. Jeg er dybt imponeret og helt forelsket i hendes værk! Pia havde ALDRIG syet da hun startede for 3 onsdage siden. Nu har hun syet både nederdel, bukser og PATCHWORK.

I toppen af bloggen finder du en ny side med alle de projekter der bliver kreeret her på mine kurser og workshops. Der er en hel masse sager i vente, som bare skal fotograferes så jeg kan få lov at blære mig med hvor dygtige og inspirerende de alle sammen er!

WOW- pia for f.....!

torsdag den 11. november 2010

WE:DO:WOOD - Vind en børnestol

Min mand, Sebastian Jørgensen, er halvdelen af WE:DO:WOOD. Det er ham der står bag denne fine stol og den kan blive din hvis du hjælper os med at gøre lidt reklame. 

For at deltage i lodtrækningen skal du gøre to ting:
- Skriv en kommentar her på bloggen så jeg ved du er med.
- Sæt et af billederne af stolen i din sidebar og link tilbage til dette indlæg.

Vi trækker lod onsdag d. 1. december kl 12 - på min fødselsdag!


Stolen hedder "Lilly´s Chair" og er opkaldt efter vores datter. Du vælger selv farve hvis du er den heldige vinder. Den findes i blå, rød og sort. Voksne kan også sidde i stolen. Vi sidder fx hver aften og læser godnathistorie i vores. Til stolen hører også et fint lille tegnebord men det er ikke med i lodtrækningen.

Hos WE:DO:WOOD siger de:
"Vi stiller høje estetiske krav uden at gå på kompromis med æstetikken og funktionaliteten. 
Vores møbler skal være smukke at se på og sunde og rare at bruge. Både for børn og for voksne"

Det betyder bl.a. at mængden af formaldehyd lim er reduceret til et minimum i de møbler de laver og der arbejdes på at belaste miljøet mindst muligt, både globalt og lokalt.
Du kan læse mere om WE:DOWOOD og se deres andre produkter hvis du klikker HER. Du kan også læse mere om bambus og hvorfor brugen af dette skåner miljøet.

Send mig en mail på marapytta@gmail.com hvis du vil vide hvor møblerne forhandles eller har andre spørgsmål.

Håber du vil være med!


onsdag den 10. november 2010

DIY - nem nederdel

Min første DIY, værsgod!
Er der volapyk eller mangler indblandet så sig endelig til!!!
Muligvis ikke så nem som først antaget, men bestemt overkommelig i sværhedsgrad.
Hvis jeg får en masse tid en dag, så laver jeg nogle nye billeder med noget nyt stof, hvor det er nemmere at kende forskel på ret og vrang.


Her er der taget udgangspunkt i str 4år, men man kan nemt jurstere lidt i bredden og længden så den kan passe andre aldersgrupper.

God passform: 
Fordi linningen er kortere en selve nederdelen og derfor klumper mindre om livet.
Lav ikke nederdelen for bred, så sidder den meget bedre på dit barn.
Forbrug:
1/2 meter stof af en eller anden art, helst ikke for kraftigt.
Ca. 2x52 cm elastik(1 cm bred)

1-2: 
Klip to stykker stof der måler:
Linning: 12x80 cm  
Nederdel: 28x100 cm
(1 cm sømrum og 2 cm til oplægning er inkluderet i målene)
Papirmønsterdelene på billedet er halv størrelse og derfor lagt op mod stoffets fold.

3-4:
Rynk det store nederdelsstykke, så det bliver lige så langt som linningen.
Jeg bruger en rynketrykfod. Har du ikke sådan én, så sy to rynketråde i og træk sammen (eller prøv at skaffe dig én til din symaskine, den er uundværlig)
5-6
Sy linning og nederdelsstykket sammen.
Linningen ligges med retsiden mod nederdelsstykket vrangside.
Sy sammen med 1 cm. Undlad at sy sammen de første og sidste 5 cm
7:
Pres sømmen op mod linningen
Fold øverste kant på linningen 1 cm om med strygejernet som på billedet.
8:
Sy linningen sammen ret mod ret.
Sy nederdelen sammen ret mod ret og overlock sømmen (eller zigzag)
Sy linning og nederdel sammen de sidste 10 cm.
Pres sømmene med strygejern
9-10:
Fold linningen ned over den rynkede kant på retsiden og hæft den fast med nåle hele vejen rundt. Undlad at stryge.
Stik linningen fast og lad 5 cm stå åben omkring sammensyningen så du senere kan trække elastik igennem (se evt billed 12).
11-12:
Lav en stikning 1,5 og 3 cm fra  kanten hele vejen rundt linningen så der dannes 3 løbegange.
Lad igen et hul på ca 5 cm stå åben omkring sammensyningen.
13-14:
Træk elastik gennem den øverste løbegang med en stor sikkerhedsnål.
Sy elastikken sammen og luk det øverste hul med en stikning inden du trækker elastik i den midsterste løbegang.
Luk de sidste to huller.
Linning Færdig!

15:
Fold nederste kant 1+1 cm mens du stikker den fast på maskinen.
Undlad at stryge først, det er meget nemmere at folde mens du syer og du låser ikke sømmen fast i en bestemt form med pressefolder og 1000 nåle der alligevel skrider - PRØV DET!